En aften for nogle år siden kørte jeg en tur ved skumringstide. Pludselig kom en flok dådyr frem i skovtykningen langs vejen. Et af dem var hvidt, og jeg blev dybt forundret og nærmest berørt. Dyrene forsvandt hurtigt ind i skoven igen, og jeg tænkte ikke videre over episoden, selvom jeg ikke glemte den.
Jeg har haft mange overvejelser om navnet på min virksomhed. Da jeg i sommer blev guidet i en meditation, kom et hvidt dådyr frem, og pludselig vidste jeg, hvad navnet skulle være.
Jeg sanser et sjældent og lidt sky nærmest arketypisk væsen, som træder frem mellem træerne i naturens og skovens magi – fyldt med smerte, glæde, længsel, visdom og en varm livsenergi, der vibrerer som budbringer mellem himmel og jord.
Det hvide dådyr.
Helt sin egen – med en iboende både blidhed og styrke, og med sine egne hemmelige stier dybt inde i skoven, hvor der er fred og ro og harmoni.
Måske får man et glimt af den, måske er man heldig at komme tæt på .
Et øjeblik der kan forandre og ændre alting, og heale én, hvis man er åben overfor det.
Måske endda også selvom man ikke er åben overfor det og reelt ”sover” i sit liv.
Og pludselig er den væk igen, præcist som fuglen der svæver over landskabet på sine stærke vinger.
Det er naturens lov.
Så kan man i sit stille sind tage kontakt til følelsen af taknemmelighed, og hviske Tak ud i Universet.
© Heidi Brandt Kristensen 2024