Om healing

Healing er en blid og virksom behandlingsform, der hjælper din krop med at hele sig selv. Denne proces tager tid, og jeg anbefaler derfor, at du som udgangspunkt får mindst 3 behandlinger over nogle uger.

Healing er at leve i overensstemmelse med hvem, man er som menneske. Det er en holistisk behandlingsform, som tager udgangspunkt i, at krop og sind er en helhed. Derfor kan fysiske problemer også have en følelsesmæssig årsag. Fx kan følelser som skuffelse, sorg og angst skabe blokeringer i din energikrop og dermed give symptomer i din fysiske krop.

Ved at få healing får du tilført energi og styrke, skabt flow og balance i din energi, og du kan dermed opnå færre smerter, mere ro og følelsen af at være hjemme i dig selv. Behandlingen kan efter behov udover healing bestå af samtale og /eller rådgivning om øvelser, der kan hjælpe dig i din healingsproces.